Definitioner: spildevand og spildevandsanlæg

Luk alle
Åben alle

Spildevandet

Spildevand er defineret som alt vand, der afledes fra beboelse, virksomheder, øvrig bebyggelse samt befæstede arealer (tagflader, veje, parkeringspladser, terrasser mv.).

Spildevand kategoriseres overordnet set som følger:

  • Husspildevand
  • Industrispildevand
  • Regnvand, der strømmer af fra befæstede arealer (dvs. vejvand, tagvand, vand fra omfangsdræn og fra kirkegårde mv.).

I denne spildevandsplan bruges betegnelserne spildevand hhv. regnvand om de ovennævnte typer af spildevand.

Regnvand, der ikke kommer i berøring med og afstrømmer fra befæstede arealer betegnes "rent regnvand", og er ikke defineret som spildevand.

Grundvand/vand fra andre dræn (markdræn, havedræn mv.) end omfangsdræn er ikke spildevand. 

Regnvand der stammer fra ekstremregn, som overskrider kommunens serviceniveau, er ikke defineret som spildevand og er derfor ikke omfattet af spildevandsplanen. 

Spildevandsanlæg og kloakeringstyper

Ved spildevandsanlæg forstås alle former for anlæg tilhørende Herning Vand A/S henholdsvis private anlæg, som anvendes til afledning og/eller rensning af spildevand i Herning Kommune. Dette omfatter også anlæg til afledning af vejvand og i et vist omfang også anlæg til tag- og overfladevand.

Spildevandsanlæg omfatter følgende: Renseanlæg, minirenseanlæg, nedsivningsanlæg, afløbssystem/kloaksystem, spildevandsledninger, regnvandsledninger, fællesledninger, pumpestationer, overløbsbygværker, udløbsbygværker, regnvands bassiner, sparebassiner m.fl.

Begreberne afløbssystem og kloaksystem benyttes i flæng.

Kloakeringstyper omfatter:

Fælleskloakering: Spildevand og regnvand afledes i én fælles ledning.

Separatkloakering: Spildevand og regnvand afledes hver for sig, idet 

  • Spildevand og regnvand afledes i separate ledninger 

eller

  • Spildevand afledes i ledning og regnvand håndteres lokalt

Herunder ses separatkloakering, hvor et fællessystem erstattes af separate spildevands- og regnvandsledninger. 

Skitse - før separering

Skitse - efter separering

Se de uddybende definitioner af spildevand og spildevandsanlæg i Spildevandsbekendtgørelsen.

Herning Vand A/S's spildevandsanlæg

I Herning Kommune ejes og drives hovedparten af spildevandsanlæggene udenfor private arealer af Herning Vand A/S. Byrådet har haft ansvaret for spildevandsanlæggenes drift og vedligehold indtil selskabsgørelsen af Herning Vand A/S pr. 01.01.2010.  Herning Kommune ejer Herning Vand 100 %.

Med mindre andet er nævnt i planens tekst eller fremgår af kortbilagene, etablerer og driver Herning Vand A/S alle nye spildevandsanlæg, der er planlagt og anlægges i medfør af denne spildevandsplan.

Herning Vand A/S har udarbejdet en betalingsvedtægt som fastlægger de nærmere regler for tilslutning til kloaksystemet og betaling for spildevandshåndteringen i Herning kommune. Betalingsvedtægten er godkendt af byrådet. Se den til enhver tid gældende betalingsvedtægt.

Herning Vand A/S forestår, jf. bestemmelserne i betalingsvedtægten, projektering og udførelse af spildevandsanlæg frem til matrikelskel. Dette gælder både for kommunale og private udstykninger. 

Private spildevandsanlæg

Private spildevandsanlæg er de anlæg, som ikke er ejet af Herning Vand A/S som dermed heller ikke har ansvaret for anlæg, drift og vedligehold.

Private anlæg kan omfatte anlæg, der ejes og drives af privatpersoner, virksomheder, vejmyndighederne, andre myndigheder, foreninger eller private spildevandslaug.

Planlægges et spildevandsanlæg udført af en privat bygherre, skal projektet godkendes af Herning Kommune og Herning Vand A/S inden anlægsarbejdet må påbegyndes (gælder dog ikke for spildevandsanlæg på privat grund), og Herning Vand A/S kan stille vilkår for eventuel efterfølgende overtagelse af spildevandsanlægget.

Grundejere har ansvar for at etablere, tilslutte og drive ejendommenes spildevandsanlæg i kloakoplande, der er forsynet af Herning Vand A/S´. Betaling for anlæg og drift påhviler ligeledes grundejerne. Se de forsynede kloakoplande på kort.

Grænsen mellem spildevandsanlæg tilhørende Herning Vand A/S og private spildevandsanlæg udgøres normalt som den enkelte ejendoms grundgrænse. Grænser mellem Herning Vand A/S's afløbssystem og private stikledninger og -anlæg er defineret i Herning Vand A/S's Betalingsvedtægt.

I nye områder, hvor al regnvand skal nedsives eller på anden måde håndteres lokalt, anlægger Herning Vand A/S som udgangspunkt kun ledninger til afledning af spildevand.

Vejafvandingsanlæg, der kun har til formål at afvande veje, etableres og vedligeholdes af vejens ejer, som kan være et Herning Kommune, Vejdirektoratet eller et spildevandslaug, hvis vejen er en privat fællesvej i et nedsivningsområde. Læs mere om vejvand nedenfor under "Vejafvandingsanlæg".

Herning Kommune fører tilsyn med private spildevandsanlæg. Kommunen giver tilladelse til ejendommes tilslutning til spildevandsanlæg og kan stille vilkår i de konkrete tilladelser.

Husspildevand og industrispildevand skal altid ledes til kloakken eller et andet godkendt spildevandsanlæg. Afledning må først ske, når der foreligger en tilladelse.

Herning Kommune kan, efter en konkret vurdering, vælge at tilbyde tilslutning af et eksisterende privat fælles spildevandsanlæg til et spildevandsanlæg ejet af Herning Vand A/S, idet spildevandsanlægget forbliver privat. Der skal betales tilslutningsbidrag. 

Vejafvandingsanlæg

Vejene i Herning Kommune er enten statsveje, kommuneveje, private fællesveje eller private veje med én ejer.

Udgifter til anlæg, drift og vedligeholdelse af vejafvandingsanlæg i Herning Kommune afholdes af vejens ejer/vejbestyrelsen (Vejdirektoratet, Herning Kommune eller private ejere). I veje med kloakker ejet af Herning Vand A/S, udgør vejbrønde (rendestensbrønde og trugbrønde) med tilhørende stikledninger til hovedledningen altid en del af vejanlægget og skal vedligeholdes af vejbestyrelsen sammen med vejen.

Før vejafvandingsanlægget tilsluttes Herning Vand A/S's ledninger, skal tilslutningen godkendes af Herning Kommune. Herning Vand A/S vurderer om der er behov for forsinkelse af vandet før tilslutningen.

Afledning af vand fra vejene administreres i kommunen på følgende vis (kortlægning af vejafvandingen for de eksisterende veje er en del af planens aktiviteter, hvorfor nedenstående ikke kan siges at være fuldt ud dækkende for alle de eksisterende veje): 

Indenfor kloakoplande

Hvor der er separatkloakeret eller fælleskloakeret, kan regnvandet fra veje ledes til henholdsvis regnvandskloakken og fælleskloakken. Vejbrønde, vejdræn og stikledninger, der er ført frem til en hovedledning tilhørende Herning Vand A/S udgør en del af vejens udstyr og skal derfor kontrolleres og vedligeholdes af vejens ejer/vejbestyrelsen eller ejerne af de tilgrænsende ejendomme med vejret/grundejerforeningen. Vedligehold sikrer, at vejens afledningsudstyr altid fungerer efter hensigten. Dette sker for at sikre Herning Vands afløbssystemer og regnvandsbassiner mod overbelastning.

Hvor nyanlagte ledninger kun afvander veje, er disse ledninger også en del af vejens udstyr og vedligeholdelse påhviler derfor alene vejens ejer/vejbestyrelsen eller ejerne af de tilgrænsende ejendomme med vej-ret/grundejerforeningen. Dette gælder også bassiner, sandfang, olieudskillere og udløb fra ledninger, der kun betjener veje.

Ved afledning af regnvand fra veje i områder, hvor ejendommene ikke er kloakeret for regnvand, er det som udgangspunkt ejeren af vejen, der har ansvaret for at etablere et afvandingssystem til håndtering af vand der afledes fra vejen inkl. evt. olieudskiller og etablering af regnvandsbassin. Anlægget skal godkendes af Herning Kommune før det må anlægges og drives. Vejafvandingen tilsluttes enten til et offentligt afløbssystem (f.eks. i et andet opland) eller vandet afledes direkte til recipient via bassin.

Følgende tilladelser skal foreligge før der må afledes vand fra veje inden for kloakoplande. Tilladelserne søges ved Herning Kommune. Herning Kommune gennemfører høring v. Herning Vand A/S før der træffes afgørelser:

  • Tilslutningstilladelse søges hvis vejens ejer ønsker at tilslutte vejvandet til afløbssystemet.
  • Udledningstilladelse søges hvis vejens ejer ønsker at udlede vejvandet direkte til recipient. Ved direkte udledning til recipient vil der oftest være krav om etablering af regnvandsbassin.
  • Nedsivningstilladelse søges hvis vejens ejer ønsker at nedsive vejvandet i jorden. Om vejvandet kan- og må nedsives afhænger af trafikintensitet og beliggenhed. 
  • Før der sker nye tilkoblinger af vejdræn til afløbssystemet, skal vejens ejer søge om tilslutningstilladelse ved Herning Kommune.

Da den eksisterende afledning af vand fra veje indenfor kloakoplande i Herning kommune ikke er fuldstændigt kortlagt, er kortlægning en opgave som er indeholdt i denne plan.

Udenfor kloakoplande

I det åbne land sker vejafvanding fra mindre og/eller ældre veje ofte til grøfter hvorfra vandet nedsiver og i nogle tilfælde delvist afleder til recipient (afhængig af beliggenhed og topografi mv.). Nyere og større veje er dog anlagt med eget afvandingssystem og forsinkelse før der afledes til recipient.

Følgende tilladelser skal foreligge, før der må afledes vand fra veje uden for kloak-oplande. Tilladelserne søges ved Herning Kommune:

  • Udledningstilladelse søges hvis vejens ejer ønsker at udlede vejvandet direkte til recipient. Ved direkte udledning til recipient vil der oftest være krav om etablering af regnvandsbassin.
  • Nedsivningstilladelse søges hvis vejens ejer ønsker at nedsive vejvandet i jorden. Om vejvandet kan- og må nedsives afhænger af trafikintensitet og beliggenhed.  

Da den eksisterende afledning af vand fra veje udenfor kloakoplande i Herning kommune ikke er fuldstændigt kortlagt, er kortlægning en opgave som er indeholdt i denne plan. Dette vil medføre, at Herning Kommune i løbet af planperioden vil etablere et konkret grundlag for administrationen af vejvand. 

Spildevandsanlæg på private arealer

Når der er behov for at skabe plads til Herning Vand A/S`s spildevandsanlæg (nye ledningsanlæg, regnvandsbassiner, pumpestationer mv.), kan det være nødvendigt for Herning Vand A/S at:

  • erhverve privatejede arealer

eller

  • erhverve brugsrettigheder til privatejede arealer.

I de fleste tilfælde vil Herning Vand A/S søge at opnå en frivillig aftale med de berørte lodsejere. Frivillige aftaler kan indgås på ekspropriationslignende vilkår.

En aftale på ekspropriationslignende vilkår betyder, at parterne laver en frivillig aftale. Denne aftale er betinget af, at Byrådet i Herning kommune forinden har tilkendegivet villighed til at ekspropriere, såfremt den frivillige aftale ikke indgås.  

Byrådet kan iht. Miljøbeskyttelseslovens § 58, træffe beslutning om ekspropriation med henblik på anlæg og drift af nye spildevandsanlæg.

Byrådet i Herning Kommune har truffet en generel principbeslutning om, at denne er indstillet på at ekspropriere rettigheder og jord til alle spildevandsanlæg, som er omfattet af en endelig og godkendt spildevandsplan og/eller tillæg til spildevandsplan. 

Spildevandsplanen fastlægger primært de overordnede rammer for at etablere spildevandsanlæg. Det er derfor kun muligt i denne plan at angive en omtrentlig placering af kommende, nye anlæg. Ejendomme, der ligger "matrikulært nær" ved viste placeringer af nye spildevandsanlæg på spildevandsplanens kort, kan forvente eventuelt at blive berørt af anlæggene og dermed af, at skulle afstå areal til spildevandsanlæg. Se ejendomme og anlæg på kort

Illustration af begrebet "matrikulær nabo" :

Ledningsanlæg sikres ved tinglysning af en ledningsdeklaration på de enkelte matrikler der berøres, mens anlæg som bygværker og bassiner normalt etableres efter arealerhvervelse. Dog kan der også blive tale om tinglysning af placering af bassin på anden mands areal.

I forbindelse med nedlæggelse af de mindre renseanlæg og overpumpning af spildevandet til kommunens større renseanlæg, vil de offentlige transportledninger i et vist omfang skulle passere privatejede arealer. Typisk bliver ledningerne nedgravet således, at arealerne fortsat kan dyrkes. De kan dog ikke beplantes med træer med dybdegående rødder. Brugsbegrænsningerne præciseres i den tinglyste klausul.

I planperioden etableres overpumpningsledninger fra Sørvad, Haderup og Feldborg Renseanlæg til Aulum Renseanlæg. Ledningernes forløb er fastlagt men ikke detailplanlagt. Se den omtrentlige placering af overpumpningsledningerne på kort.

Ordliste

Afløbskoefficient

Afløbskoefficienten er et udtryk for hvor meget regnvand, der bliver ført til regnvandssystemet. En afløbskoefficient på for eksempel 0,30 svarer til, at makimalt 30% af regnvandet fra et område ledes til regnvandskloak.

Afløbssystem

Kloakledninger med tilhørende pumpestationer og anlæg til transport af spildevand/regnvand til renseanlæg, regnvandsbassin osv.

A-ledninger

Ledninger placeret ved eller i forbindelse med vigtig infrastruktur.

BBR

Bygnings- og BoligRegisteret - et landsdækkende register med ejendomsdata.

Befæstede arealer 

Arealer med belægning, hvor regnen ikke kan trænge igennem (f.eks. asfalteret vejbelægning, tage osv.).

Befæstelsesgrad

Andel af det samlede kloakopland, som består af befæstede arealer.

Fælleskloak 

Kloaksystem, hvor både regnvand og spildevand løber i samme ledning.

Fællesopland

Kloakopland, hvor der er fælleskloak, dvs. spildevand og regnvand løber i den samme ledning.

Gentagelsesperiode 

Angiver hvor ofte en given hændelse foregår.

Hot spots

Ledninger der, pga. ringe tilstand, har stor risiko for nedbrud.

Hovedledning

Kloakledning, der modtager spildevand/regnvand fra mindre ledninger og transporterer vandet til renseanlæg/regnvandsbassin.

Indvindingsområde

Et område hvorfra f.eks. grundvand pumpes op til drikkevand.

IVO 

Indvindingsoplande til almene vandværker.

Kloakopland

Et afgrænset område, som har fælles regler for kloaksystem og afløbskoefficient.

Kloaksystem

Kloakledninger med tilhørende pumpestationer og anlæg til transport af spildevand/regnvand til renseanlæg, regnvandsbassin osv.

Koblet regn

Regnhændelser, der kommer tæt på hinanden, og som betyder, at regnvandsbassinner typisk ikke kan nå at blive tømt for vand inden den næste regnhændelse kommer.

LAR 

En forkortelse for Lokal Afledning/anvendelse af Regnvand. Betyder at regnvand håndteres lokalt i et opland, f.eks. ved nedsivning i faskiner, regnbede eller andet.

MIKE URBAN

Et GIS-baseret softwaresystem til databehandling og modellering af afløbssystemer, overfladeafstrømning, strømninger osv.

NFI

Nitratfølsomme indvindingsområder

OD 

Områder Områder med drikkevandsinteresse

Olieudskiller

Anlæg til fjernelse af olie fra spildevand/regnvand.

OSD områder 

Områder med særlige drikkevandsinteresse

Overløbsbygværk

Et bygværk hvor igennem en blanding af spildevand og regnvand ledes direkte til recipient uden at have passeret renseanlægget. Anvendes hvis det regner så meget, at rørledningerne ikke har kapacitet til at lede alt vandet til renseanlægget.

PE 

personækvivalent personækvivalent PE - 1 personækvivalent er udtryk for hvor meget en person i gennemsnit belaster afløbssystemet med. 1 PE svarer til 21,9 kg organisk stof/år (målt som det biokemiske iltforbrug -BI5), 4,4 kg total kvælstof/år eller 1,0 kg total fosfor/år.

Pumpestation 

Et pumpeanlæg, der kan være placeret på spildevandsledninger, så det er muligt at pumpe vandet videre, hvis det ikke kan løbe selv (f.eks. op ad bakke).

Recipient

En fælles betegnelse for modtageren af vandet. Det kan være en bæk, å, sø, fjord eller hav.

Regnvandsbassin

Et bassin, hvor regnvand ledes til inden det udledes til recipient (vandløb/sø osv). Her neddroslet og renses vandet så det ikke ødelægger og forurener recipienten.

SAMBA

Et program brugt til beregninger på overløbsbygværkerne før Mike Urban.

Samletank 

Tæt beholder, der enten er typegodkendt eller kan godkendes til opbevaring af spildevand m.v. Samletanke anvendes hvor der ikke er kloakeret eller spildevand ikke kan nedsives.

Sandfang 

En del af et spildevandsanlæg, der er beregnet til at frasortere sand og lign. partikler inden spildevandet ledes videre.

Semiseparering

Et kloaksystem, hvor kun en del af ledningerne er opdelt i særskilte ledninger for spildevand og regnvand.

Separatkloak 

Kloaksystem, hvor regnvand og spildevand løber i hver sin ledning.

Separatopland

Kloakopland, hvor der er separatkloak, dvs. spildevand og regnvand løber i hver sin ledning. Regnvandet afledes på én af disse 3 måder:

  • alt regnvand udledes til vandløb
  • alt regnvand nedsives lokalt
  • regnvand fra hustage nedsives og regnvand fra veje udledes til vandløb

Serviceniveau

En beskrivelse af hvor ofte der skal accepteres overløb af spildevand/regnvand fra kloaksystemet.

Skelbrønd

En skelbrønd er en mindre brønd, med rense - og inspektionsmulighed, som ligger tæt på skel til den enkelte ejendom.

Sparebassin 

Et lukket bassin til forsinkelse af spildevand/regnvand. Fra sparebassinet ledes vandet til renseanlægget.

Spildevandslaug

Hvis en gruppe borgere (bolig - og grundejere) i fællesskab skal varetage etablering, drift og vedligeholdelse af et spildevandsanlæg, skal der oprettes et spildevandslaug med tinglyste vedtægter.

Stikledning

En stikledning fører afløbsvand fra afløbsinstallationen (f.eks. en ejendom) til hovedafløbs - systemet. Kan være offentlig eller privat.

Tilslutningstilladelse

Tilladelse til at tilslutte spildevand til forsyningsselskabets spildevandsledning eller regnvandsledning.

Transportanlæg

Ledningsstrækninger mellem renseanlæg/ pumpestationer

Trykledning

En kloakledning, hvor spildevand ledes ved hjælp af tryk.

Udledningstilladelse

Tilladelse til udledning af spildevand til recipient (vandløb, sø osv.)