Hvad er en spildevandsplan
Hvad er en spildevandsplan
Herning kommunes spildevandsplan 2016-2025 er en plan for afledning, nedsivning og rensning af spildevand i kommunen i de næste 10 år. Spildevandsplaner er medvirkende til at sikre, at spildevand i kommunen nu og fremover håndteres sundhedsmæssigt og miljømæssigt forsvarligt.
Spildevandsplan 2016-2025 er udarbejdet i samarbejde med Herning Vand A/S, som ejer og driver de offentlige spildevandsanlæg.
Spildevandplanen er bindende for Herning kommune, som derfor skal virke for at gennemføre de planlagte anlæg og aktiviteter eller ændre i planen, hvis der er behov for det.
Den overordnede strategi for spildevandsplanen er, at spildevandsrensningen over tid samles på få, større renseanlæg; mens regnvandshåndteringen decentraliseres og regnvandet afledes lokalt til vandløb eller nedsives i jorden.
Spildevandsplanen er ikke umiddelbart bindende for kommunens borgere. Først når de enkelte dele af planerne skal realiseres, vil der bliver stillet krav til de berørte grundejere. Dette kan eksempelvis være påbud om at separere kloakken på egen grund.
Spildevandsplan 2016-2025 består af en kortdel og en tekstdel.
I kortdelen ses status og planer for spildevandsanlæg og kloakering mv. i alle byområder og i det åbne land. I tekstdelen beskrives kommunens strategi og den administration der er knyttet til planens realisering, ligesom der er redegjort for de hensyn der ligger til grund for planens tilblivelse og udformning.
Forklaring for oplandsskema
Indledning
I skemaerne beskrives de eksisterende og fremtidige forhold med hensyn til arealer, personækvivalentbelastning (p.e.), kloakeringsforhold, spildevands- og stofmængder, renseforanstaltninger samt de vand- og stofmængder, der beregningsmæssigt udledes til de enkelte recipienter. Skemaerne dækker status og plan.
I status er anført et "Ja" ud for de oplande/renseanlæg/udløb, der ændres i planperioden. Under plan er alene medtaget de forhold som ændres i forhold til status. Følgende skemaer udgør status- og planopgørelsen:
Oplandsskema:
En opgørelse over kloakoplandene med angivelse af areal, kloakeringsforhold, p.e. belastning fra bolig og erhverv samt oplysning om regnbetingede udløb. Der er et skema for hver by.
| Nummer | Forklaring |
|---|---|
| 1 | Oplandsnummer som også fremgår af spildevandskort. Byerne er anført på hvert sit skema. For de separatkloakerede oplande anvendes oplandsgrænser og numre for regnvandsledningerne. |
| 2 | Ejerforhold. K: Kommunal P: Privat S: Stat V: Vejvæsen |
| 3 | Hvis der er angivet "Ja", så er der planlagt ændringer for oplandet. |
| 4 | Oplandsnummer, som også fremgår af spildevandskort. |
| 5 |
Angiver oplandets kloaktype, som kan være: F: Fælleskloak S: Separatkloak S-T: Separatkloak med nedsivning af tagvand. Vejvand til recipient S-N: Separatkloak med nedsivning af tag- og vejvand O-T: Overfladeafvanding (vejafvanding) |
| 6 | Angiver oplandets areal. |
| 7 |
Angiver oplandets afløbskoefficient, som er et tal mellem 0 og 1. Status for afløbskoefficienten er fastlagt ud fra følgende:
For planlagte kloakoplande er afløbskoefficienten sat til:
Afløbskoefficienten er et udtryk for hvor stor en del af den nedbør, der falder på et givent områder, der afledes til regnvandssystemet. |
| 8 |
Angiver oplandets befæstede areal = arealet x afkøbskoefficienten = kolonne 6 x 7. Hvis et opland har tilknyttet enkelt ejendomme med LAR, bliver LAR arealet fra disse enkelt ejendomme fratrukket oplandets samlede befæstede areal. |
| 9 - 11 |
Angiver oplandets beregningsmæssige spildevandsbelastning i p.e. (personækvivalenter) fra boliger og erhverv. Antal p.e. for almindeligt spildevand er beregnet efter aktuelt vandforbrug. Hvis ikke vandforbruget er kendt så beregnes p.e. efter antal husnumre i oplandene multipliceret med 2,3. For erhvervsområder er der enkelte steder suppleret med p.e., hvis der er tale om større vandforbrugende virksomheder. For planlagte oplande er antal p.e. beregnet efter:
|
| 12 | Angiver den beregnede spildevandsmængde. For boligområder er den beregnet ud fra 120-140 l/pe/døgn. Under erhverv er medtaget større vandforbrugende virksomheder |
| 13 | Angiver mængden af uvedkommende vand. Hvis mængden ikke er specifikt kendt/oplyst, sættes denne til 100 %. For nye oplande er mængden af uvedkommende vand sat til 25 %. |
| 14 | Summen af spildevand og uvedkommende vand = kolonne 12 + 13 |
| 15 |
Numre på renseanlæg, hvor spildevandet tilledes. 01 - Herning Renseanlæg 02 - Sunds Renseanlæg 05 - Vildbjerg Renseanlæg 07 - Abildå Renseanlæg 08 - Sørvad Renseanlæg 09 - Kibæk Renseanlæg 10 - Stakroge Renseanlæg 11 - Skarrild Renseanlæg 12 - Karstoft Renseanlæg 13 - Sønder Felding Renseanlæg 14 - Aulum Renseanlæg 15 - Haderup Renseanlæg 16 - Feldborg Renseanlæg 17 - Hodsager Renseanlæg 18 - Grønbjerg Renseanlæg Grønbjerg Renseanlæg er beliggende i Ringkøbing-Skjern Kommune. |
| 16 |
Typen af det regnbetingede udløb. Fælleskloak: OV: Aflastning fra overløbsbygværk uden bassin OS: Aflastning fra sparebassin OB: Kombibassin med spare- og recipientbassin Separatkloak: SE: Regnvandsudløb uden bassin SEF: Regnvandsudløb uden bassin men med sand- og oliefang SF : Regnvandsudløb fra bassin uden rensning SFR: Regnvandsudløb fra bassin med rensning |
| 17 | Angiver det udløbsnummer, som er påført spildevandskort. Et opland kan kun have ét udløb, mens der kan være flere oplande til samme udløbsnummer. |
| 18 | Navnet på recipienten for det pågældende, regnbetingede udløb. |
| 19 | Eventuelle bemærkninger til oplandet. |
Forklaring for udløbsskema
Indledning
I skemaerne beskrives de eksisterende og fremtidige forhold med hensyn til arealer, personækvivalentbelastning (p.e.), kloakeringsforhold, spildevands- og stofmængder, renseforanstaltninger samt de vand- og stofmængder, der beregningsmæssigt udledes til de enkelte recipienter. Skemaerne dækker status og plan.
I status er anført et "Ja" ud for de oplande/renseanlæg/udløb, der ændres i planperioden. Under plan er alene medtaget de forhold som ændres i forhold til status. Følgende skemaer udgør status- og planopgørelsen:
Udløbsskema:
Angiver recipienterne og udløbene hertil, de maksimale tørvejrs- og regnvandsmængder, årlige vand- og stofmængder samt renseforanstaltninger og bassiner. Der er et skema for hver by.
| Nummer | Forklaring |
|---|---|
| 1 | Angiver udløbsnummer, som er påført spildevandskort. Et opland kan kun have ét udløb, mens der kan være flere oplande tilsluttet samme udløb. Hvis der er flere oplande tilsluttet, er der angivet en *. Nummeret er identisk med oplandsskemaets kolonne 17. |
| 2 | Ejerforhold. K: Kommunal P: Privat S: Stat V: Vejvæsen |
| 3 | Hvis der er angivet "Ja", så er der planlagt ændringer for udløbet. |
| 4 | Angiver recipientens navn for det regnbetingede udløb. Er identisk med oplandsskemaets kolonne 18. |
| 5 |
Angiver for fælleskloak om afløbet fra bygværket er koblet med et nedstrøms bygværk ved angivelse af dette bygværks nummer. |
| 6 | Oplandsnummer som også fremgår af spildevandskort. Er identisk med oplandsskemaets kolonne 1. Hvis der er flere oplande til samme udløb, er der angivet en * i kolonne 1. |
| 7 |
Typen af det regnbetingede udløb. Fælleskloak: OV: Aflastning fra overløbsbygværk uden bassin OS: Aflastning fra bassin OB: Kombibassin med spare- og recipientbassin Separatkloak: SE: Regnvandsudløb uden bassin SEF: Regnvandsudløb uden bassin men med sand- og oliefang SF : Regnvandsudløb fra bassin uden rensning SFR: Regnvandsudløb fra bassin med rensning |
| 8 |
Angiver oplandets befæstede areal. Er identisk med oplandsskemaets kolonne 8. Det kan bestå af summen af flere oplande. |
| 9 |
Angiver den maksimale vandføring i l/sek. under regn i udløbet til recipienten. Tallene repræsenterer en 1-års hændelse (n = 1). For udløb af typen "SE" og "SOF" fra separatkloak er der anvendt regnintensiteter fra landsregnrækken for n = 1 afhængig af afløbstiden. Denne er vurderet i de enkelte oplande og er som minimum sat til 10 minutter. For udløb af typen "RB" eller "RBR" fra separatkloak, er det angivne tal afløbsvandføringen fra bassinet, uanset at bassinet overbelastes oftere end 1 gang om året. For udløb der modtager aflastning fra fælleskloakkens overløbsbygværker "OV" eller forsinkelsesbassin "FB" (fælleskloak) er anført 1-års hændelsen baseret på de udførte MouseSamba beregninger. For udløb af typen "KB" fra fælleskloakken er den angivne værdi afløbsvandføringen fra recipientbassinet. For alle (nye) bassiner i plan gælder, at muligheden for gradueret afløb er indregnet og tallet viser den gennemsnitlige afløbsvandføring ud fra 1 l/sek/ha. Dette gælder ikke for alle de øvrige bassiner. |
| 10 |
Angiver afløbsvandføringen: For nye bassiner på separatkloakken af typen RBR gælder, at muligheden for gradueret afløb er indregnet og tallet viser den gennemsnitlige afløbsvandføring ud fra 1l/sek/ha. Dette gælder ikke for alle de øvrige bassiner. For udløb af typen "SE" og "SOF" er det ikke relevant at angive en værdi. For overløbsbygværker "OV", forsinkelsesbassin "FB" og kombibassin "KB" på fælleskloakken angiver tallet den vandføring, som den nedstrøms kloak modtager under regn, når der aflastes. |
| 11 |
Her er anført volumen af et eventuelt bassin, som er placeret i forbindelse med udløbet. Hvis der er bassiner i oplandet, kan de ikke have nødoverløb. Volumenet kan angives i bemærkningsfeltet. For udløb af typen "KB" er angivet det samlede volumen af spare- og recipientbassin. Bassiner i plan er dimensioneret efter de retningslinjer, som er angivet i spildevandsplanen. |
| 12 |
Angiver følgende styrings- eller renseforanstaltninger før udløb/aflastning: a Afspærringsanordning på udløb - Separatkloak b Bundfældning i bassin - Fælles- og separatkloak c Bøjelig overløbskant - Fælleskloak d Dykket afløb fra bassin - Separatkloak e Oliefang (ikke udskiller) - Separatkloak f Olieudskiller (lameltype eller lignende) - Separatkloak g Registrering/måling - Fælles- og separatkloak h Rist - mekanisk - Fælleskloak i Rist - stationær - Fælleskloak j Rist - tromlesi - Fælleskloak k Sandfang - Separatkloak l Skumbræt (-kant) - Fælleskloak m Styring af afløbsvandføring - Fælleskloak |
| 13 | Her er anført det gennemsnitlige antal aflastninger pr. år. For bassiner på separatkloak "RB" eller "RBR" er antal aflastninger vurderet ud fra kurverne i bilag 21 i Spildevandskomiteens Skrift nr. 16. "Bestemmelse af regnrækker". For overløbsbygværker "OV" og fællesbassiner "FB" er anført resultatet af de udførte simplificerede MouseSamba beregninger |
| 14 |
Angiver den totale årlige vandmængde udledt gennem udløbet i m³/år. For udløb på separatkloakken er den årlige regnvandsmængde (hændelser større end eller lig med 0,6 mm) fastsat til 4.800 m³/bef. ha, som er inkl. korrektion med reduktionsfaktor. Kolonnen udregnes for regnvandsudløb som 4.800 m³/bef. ha x befæstet areal. For fælleskloak er der benyttet følgende:
|
| 15-17 |
Angiver de årligt udledte stofmængder i kg COD/år, kg N/år og kg P/år. Stofindholdet er fastsat med baggrund i "Mølleå-undersøgelserne" og andre danske undersøgelser. For regnvand er anvendt følgende stofindhold i [mg/l] = [g/m³]: Separatkloak: 50 COD - 2 N - 0,5 P Fælleskloak: 120 COD - 10 N - 2,5 P Mængderne for separatkloak er beregnet som kolonne 14 x stofindholdet / 1.000. Hvis udløbstypen er en rensedam "RBR" er tallet desuden reduceret med rensegraden for denne. Rensegraden er 60 % for P og COD, mens den er 20 % for N. For udløb fra fælleskloak er anført resultatet af en MouseSamba beregning. Hvis udløbstypen er kombibassin "KB" er stofmængderne reduceret med rensegraden. Denne er som standard sat til 40 %. |
| 18 | Eventuelle bemærkninger til oplandet. |
Forklaring for renseanlægsskema
Indledning
I skemaerne beskrives de eksisterende og fremtidige forhold med hensyn til arealer, personækvivalentbelastning (p.e.), kloakeringsforhold, spildevands-og stofmængder, renseforanstaltninger samt de vand- og stofmængder, der beregningsmæssigt udledes til de enkelte recipienter. Skemaerne dækker status og plan.
I status er anført et "Ja" ud for de oplande/renseanlæg/udløb, der ændres i planperioden. Under plan er alene medtaget de forhold som ændres i forhold til status. Følgende skemaer udgør status- og planopgørelsen:
Renseanlægsskema:
Redegørelse for anlægstype, ejerforhold, kapacitet og belastning med hensyn til vand- og stofmængder.
| Nummer | Forklaring |
|---|---|
| 1 | Anlægsnummer i programmet OPUS |
| 2 | Anlæggets navn. |
| 3 | Hvis der er angivet "Ja", så er der planlagt ændringer for udløbet |
| 4 |
Angiver anlæggets type, hvor de enkelte bogstaver har følgende betydning: M: Mekanisk rensning (rist, sandfang, bundfældning). B: Biologisk rensning (biologisk omsætning af organisk stof). N: Nitrifikation (biologisk omsætning af ammonium til nitrat). D: Denitrifikation (biologisk omsætning af nitrat til nitrogen(gas)). K: Kemisk rensning (fosforfjernelse ved kemikalietilsætning). L: Lagune (efterpolering af renset spildevand inden udledning). RZ: Rodzone anlæg |
| 5 |
Angiver renseanlæggets ejerforhold: K: Kommunal - tilhørende Herning Vand A/S P: Privat (andet ejerforhold end kloakforsyningen) |
| 6 | Angiver den kapacitet anlægget er dimensioneret for i personækvivalenter (p.e.). |
| 7 |
Angiver den kapacitet anlægget er dimensioneret for under tørvejr i l/sek. |
| 8 |
Angiver den kapacitet anlægget er dimensioneret for under regnvejr i l/sek. |
| 9 |
Angiver de byer som er tilsluttet anlægget. |
| 10 |
Angiver anlæggets belastning i personækvivalenter (p.e.), som er summen af kolonne 11 i de relevante oplandsskemaer. |
| 11 |
Angiver anlæggets belastning med spildevand i l/sek., som er summen af kolonne 12 i de relevante oplandsskemaer. |
| 12 |
Angiver anlæggets belastning med uvedkommende vand i l/sek., som er summen af kolonne 13 i de relevante oplandsskemaer. |
| 13-14 | Angiver summen af kolonne 11 og 12 i henholdsvis l/sek. og m³/år. |
| 15-17 |
Angiver den årlige stofmængde af COD, N og P (målt som tørvejrsmængde) i tilløbet til anlægget. Oplandets koncentration af stoffer er vist i efterfølgende tabel i mg/l samt Miljøstyrelsens definition af spildevandets indhold af COD, N og P fra én person (=1 p.e.): COD: Spildevand (900), Overvand (120) Definition af Ep.e.(21,6 kg BI5/år - 43,2kg COD/år) N: Spildevand (90), Overvand (10) Definition af Ep.e.(4,4,6 kg/år) P: Spildevand (20), Overvand (2,5) Definition af Ep.e.(1,0 kg/år) Tal for kolonnen med spildevand er beregnet efter Miljøstyrelsens definition på stofindhold i 1 p.e. (personækvivalent) og et årligt vandforbrug på 130 l/p.e/døgn. Spildevand fra bolig og erhverv forudsættes at have samme stofindhold. Det uvedkommende vand antages at have et stofindhold på 0 for alle stoffer. |
| 18 |
Mængden af tag- og overfladevand fra fælleskloakken der tilledes anlægget. Mængden er fra en MouseSamba beregning.. |
| 19-21 | Angiver den årlige stofmængde af COD, total kvælstof og total fosfor, som afledes fra fælleskloakken til renseanlægget under regn. Tallene er beregnet ud fra kolonne 18 multipliceret med stofkoncentrationerne for "Overvand" nævnt under beskrivelsen for kolonne 15-17. |
Ordliste
Afløbskoefficient
Afløbskoefficienten er et udtryk for hvor meget regnvand, der bliver ført til regnvandssystemet. En afløbskoefficient på for eksempel 0,30 svarer til, at makimalt 30% af regnvandet fra et område ledes til regnvandskloak.
Afløbssystem
Kloakledninger med tilhørende pumpestationer og anlæg til transport af spildevand/regnvand til renseanlæg, regnvandsbassin osv.
A-ledninger
Ledninger placeret ved eller i forbindelse med vigtig infrastruktur.
BBR
Bygnings- og BoligRegisteret - et landsdækkende register med ejendomsdata.
Befæstede arealer
Arealer med belægning, hvor regnen ikke kan trænge igennem (f.eks. asfalteret vejbelægning, tage osv.).
Befæstelsesgrad
Andel af det samlede kloakopland, som består af befæstede arealer.
Fælleskloak
Kloaksystem, hvor både regnvand og spildevand løber i samme ledning.
Fællesopland
Kloakopland, hvor der er fælleskloak, dvs. spildevand og regnvand løber i den samme ledning.
Gentagelsesperiode
Angiver hvor ofte en given hændelse foregår.
Hot spots
Ledninger der, pga. ringe tilstand, har stor risiko for nedbrud.
Hovedledning
Kloakledning, der modtager spildevand/regnvand fra mindre ledninger og transporterer vandet til renseanlæg/regnvandsbassin.
Indvindingsområde
Et område hvorfra f.eks. grundvand pumpes op til drikkevand.
IVO
Indvindingsoplande til almene vandværker.
Kloakopland
Et afgrænset område, som har fælles regler for kloaksystem og afløbskoefficient.
Kloaksystem
Kloakledninger med tilhørende pumpestationer og anlæg til transport af spildevand/regnvand til renseanlæg, regnvandsbassin osv.
Koblet regn
Regnhændelser, der kommer tæt på hinanden, og som betyder, at regnvandsbassinner typisk ikke kan nå at blive tømt for vand inden den næste regnhændelse kommer.
LAR
En forkortelse for Lokal Afledning/anvendelse af Regnvand. Betyder at regnvand håndteres lokalt i et opland, f.eks. ved nedsivning i faskiner, regnbede eller andet.
MIKE URBAN
Et GIS-baseret softwaresystem til databehandling og modellering af afløbssystemer, overfladeafstrømning, strømninger osv.
NFI
Nitratfølsomme indvindingsområder
OD
Områder Områder med drikkevandsinteresse
Olieudskiller
Anlæg til fjernelse af olie fra spildevand/regnvand.
OSD områder
Områder med særlige drikkevandsinteresse
Overløbsbygværk
Et bygværk hvor igennem en blanding af spildevand og regnvand ledes direkte til recipient uden at have passeret renseanlægget. Anvendes hvis det regner så meget, at rørledningerne ikke har kapacitet til at lede alt vandet til renseanlægget.
PE
personækvivalent personækvivalent PE - 1 personækvivalent er udtryk for hvor meget en person i gennemsnit belaster afløbssystemet med. 1 PE svarer til 21,9 kg organisk stof/år (målt som det biokemiske iltforbrug -BI5), 4,4 kg total kvælstof/år eller 1,0 kg total fosfor/år.
Pumpestation
Et pumpeanlæg, der kan være placeret på spildevandsledninger, så det er muligt at pumpe vandet videre, hvis det ikke kan løbe selv (f.eks. op ad bakke).
Recipient
En fælles betegnelse for modtageren af vandet. Det kan være en bæk, å, sø, fjord eller hav.
Regnvandsbassin
Et bassin, hvor regnvand ledes til inden det udledes til recipient (vandløb/sø osv). Her neddroslet og renses vandet så det ikke ødelægger og forurener recipienten.
SAMBA
Et program brugt til beregninger på overløbsbygværkerne før Mike Urban.
Samletank
Tæt beholder, der enten er typegodkendt eller kan godkendes til opbevaring af spildevand m.v. Samletanke anvendes hvor der ikke er kloakeret eller spildevand ikke kan nedsives.
Sandfang
En del af et spildevandsanlæg, der er beregnet til at frasortere sand og lign. partikler inden spildevandet ledes videre.
Semiseparering
Et kloaksystem, hvor kun en del af ledningerne er opdelt i særskilte ledninger for spildevand og regnvand.
Separatkloak
Kloaksystem, hvor regnvand og spildevand løber i hver sin ledning.
Separatopland
Kloakopland, hvor der er separatkloak, dvs. spildevand og regnvand løber i hver sin ledning. Regnvandet afledes på én af disse 3 måder:
- alt regnvand udledes til vandløb
- alt regnvand nedsives lokalt
- regnvand fra hustage nedsives og regnvand fra veje udledes til vandløb
Serviceniveau
En beskrivelse af hvor ofte der skal accepteres overløb af spildevand/regnvand fra kloaksystemet.
Skelbrønd
En skelbrønd er en mindre brønd, med rense - og inspektionsmulighed, som ligger tæt på skel til den enkelte ejendom.
Sparebassin
Et lukket bassin til forsinkelse af spildevand/regnvand. Fra sparebassinet ledes vandet til renseanlægget.
Spildevandslaug
Hvis en gruppe borgere (bolig - og grundejere) i fællesskab skal varetage etablering, drift og vedligeholdelse af et spildevandsanlæg, skal der oprettes et spildevandslaug med tinglyste vedtægter.
Stikledning
En stikledning fører afløbsvand fra afløbsinstallationen (f.eks. en ejendom) til hovedafløbs - systemet. Kan være offentlig eller privat.
Tilslutningstilladelse
Tilladelse til at tilslutte spildevand til forsyningsselskabets spildevandsledning eller regnvandsledning.
Transportanlæg
Ledningsstrækninger mellem renseanlæg/ pumpestationer
Trykledning
En kloakledning, hvor spildevand ledes ved hjælp af tryk.
Udledningstilladelse
Tilladelse til udledning af spildevand til recipient (vandløb, sø osv.)