Hvad er en spildevandsplan

Her kan du læse om, hvad en spildevandsplan er samt finde forklaringer til skemaer i planen samt de mest benyttede tekniske ord.

Herning kommunes spildevandsplan 2016-2025 er en plan for afledning, nedsivning og rensning af spildevand i kommunen i de næste 10 år. Spildevandsplaner er medvirkende til at sikre, at spildevand i kommunen nu og fremover håndteres sundhedsmæssigt og miljømæssigt forsvarligt.

Spildevandsplan 2016-2025 er udarbejdet i samarbejde med Herning Vand A/S, som ejer og driver de offentlige spildevandsanlæg.

Spildevandplanen er bindende for Herning kommune, som derfor skal virke for at gennemføre de planlagte anlæg og aktiviteter eller ændre i planen, hvis der er behov for det.

Den overordnede strategi for spildevandsplanen er, at spildevandsrensningen over tid samles på få, større renseanlæg; mens regnvandshåndteringen decentraliseres og regnvandet afledes lokalt til vandløb eller nedsives i jorden.

Spildevandsplanen er ikke umiddelbart bindende for kommunens borgere. Først når de enkelte dele af planerne skal realiseres, vil der bliver stillet krav til de berørte grundejere. Dette kan eksempelvis være påbud om at separere kloakken på egen grund.

Spildevandsplan 2016-2025 består af en kortdel og en tekstdel.

I kortdelen ses status og planer for spildevandsanlæg og kloakering mv. i alle byområder og i det åbne land. I tekstdelen beskrives kommunens strategi og den administration der er knyttet til planens realisering, ligesom der er redegjort for de hensyn der ligger til grund for planens tilblivelse og udformning. 

Indledning

I skemaerne beskrives de eksisterende og fremtidige forhold med hensyn til arealer, personækvivalentbelastning (p.e.), kloakeringsforhold, spildevands- og stofmængder, renseforanstaltninger samt de vand- og stofmængder, der beregningsmæssigt udledes til de enkelte recipienter. Skemaerne dækker status og plan.

I status er anført et "Ja" ud for de oplande/renseanlæg/udløb, der ændres i planperioden. Under plan er alene medtaget de forhold som ændres i forhold til status. Følgende skemaer udgør status- og planopgørelsen:

Oplandsskema:

En opgørelse over kloakoplandene med angivelse af areal, kloakeringsforhold, p.e. belastning fra bolig og erhverv samt oplysning om regnbetingede udløb. Der er et skema for hver by.

Nummer Forklaring
1 Oplandsnummer som også fremgår af spildevandskort. Byerne er anført på hvert sit skema. For de separatkloakerede oplande anvendes oplandsgrænser og numre for regnvandsledningerne.
2 Ejerforhold. K: Kommunal P: Privat S: Stat V: Vejvæsen
3 Hvis der er angivet "Ja", så er der planlagt ændringer for oplandet.
4 Oplandsnummer, som også fremgår af spildevandskort.
5

Angiver oplandets kloaktype, som kan være:

F: Fælleskloak

S: Separatkloak

S-T: Separatkloak med nedsivning af tagvand. Vejvand til recipient

S-N: Separatkloak med nedsivning af tag- og vejvand

O-T: Overfladeafvanding (vejafvanding)
6 Angiver oplandets areal.
7

Angiver oplandets afløbskoefficient, som er et tal mellem 0 og 1. Status for afløbskoefficienten er fastlagt ud fra følgende: 

  • Opmåling af det befæstede areal (kloakfornyelsesplaner)
  • Overførsel fra tidligere spildevandsplaner 
  • Skønnet

For planlagte kloakoplande er afløbskoefficienten sat til:

  • 10 % for boligområder med nedsivning af tagvand 
  • 45 % for boligområder 
  • 60 % for virksomheder, institutioner m.v.

Afløbskoefficienten er et udtryk for hvor stor en del af den nedbør, der falder på et givent områder, der afledes til regnvandssystemet.
8

Angiver oplandets befæstede areal = arealet x afkøbskoefficienten = kolonne 6 x 7.

Hvis et opland har tilknyttet enkelt ejendomme med LAR, bliver LAR arealet fra disse enkelt ejendomme fratrukket oplandets samlede befæstede areal.
9 - 11

Angiver oplandets beregningsmæssige spildevandsbelastning i p.e. (personækvivalenter) fra boliger og erhverv.

Antal p.e. for almindeligt spildevand er beregnet efter aktuelt vandforbrug. Hvis ikke vandforbruget er kendt så beregnes p.e. efter antal husnumre i oplandene multipliceret med 2,3. For erhvervsområder er der enkelte steder suppleret med p.e., hvis der er tale om større vandforbrugende virksomheder.

For planlagte oplande er antal p.e. beregnet efter: 

  • 20 p.e. pr. ha. i Herning by 
  • 15 p.e. pr. ha i forstæder til Herning by 
  • 10 p.e. pr. ha i øvrige byer.
12 Angiver den beregnede spildevandsmængde. For boligområder er den beregnet ud fra 120-140 l/pe/døgn. Under erhverv er medtaget større vandforbrugende virksomheder
13 Angiver mængden af uvedkommende vand. Hvis mængden ikke er specifikt kendt/oplyst, sættes denne til 100 %. For nye oplande er mængden af uvedkommende vand sat til 25 %.
14 Summen af spildevand og uvedkommende vand = kolonne 12 + 13
15

Numre på renseanlæg, hvor spildevandet tilledes.

01 - Herning Renseanlæg

02 - Sunds Renseanlæg

05 - Vildbjerg Renseanlæg

07 - Abildå Renseanlæg

08 - Sørvad Renseanlæg

09 - Kibæk Renseanlæg

10 - Stakroge Renseanlæg

11 - Skarrild Renseanlæg

12 - Karstoft Renseanlæg

13 - Sønder Felding Renseanlæg

14 - Aulum Renseanlæg

15 - Haderup Renseanlæg

16 - Feldborg Renseanlæg

17 - Hodsager Renseanlæg

18 - Grønbjerg Renseanlæg

Grønbjerg Renseanlæg er beliggende i Ringkøbing-Skjern Kommune.
16

Typen af det regnbetingede udløb.

Fælleskloak:

OV: Aflastning fra overløbsbygværk uden bassin

OS: Aflastning fra sparebassin

OB: Kombibassin med spare- og recipientbassin

Separatkloak:

SE: Regnvandsudløb uden bassin

SEF: Regnvandsudløb uden bassin men med sand- og oliefang

SF : Regnvandsudløb fra bassin uden rensning

SFR: Regnvandsudløb fra bassin med rensning
17 Angiver det udløbsnummer, som er påført spildevandskort. Et opland kan kun have ét udløb, mens der kan være flere oplande til samme udløbsnummer.
18 Navnet på recipienten for det pågældende, regnbetingede udløb.
19 Eventuelle bemærkninger til oplandet.
 

Indledning

I skemaerne beskrives de eksisterende og fremtidige forhold med hensyn til arealer, personækvivalentbelastning (p.e.), kloakeringsforhold, spildevands- og stofmængder, renseforanstaltninger samt de vand- og stofmængder, der beregningsmæssigt udledes til de enkelte recipienter. Skemaerne dækker status og plan.

I status er anført et "Ja" ud for de oplande/renseanlæg/udløb, der ændres i planperioden. Under plan er alene medtaget de forhold som ændres i forhold til status. Følgende skemaer udgør status- og planopgørelsen:

Udløbsskema:

Angiver recipienterne og udløbene hertil, de maksimale tørvejrs- og regnvandsmængder, årlige vand- og stofmængder samt renseforanstaltninger og bassiner. Der er et skema for hver by.

 
Nummer Forklaring
1 Angiver udløbsnummer, som er påført spildevandskort. Et opland kan kun have ét udløb, mens der kan være flere oplande tilsluttet samme udløb. Hvis der er flere oplande tilsluttet, er der angivet en *. Nummeret er identisk med oplandsskemaets kolonne 17.
2 Ejerforhold. K: Kommunal P: Privat S: Stat V: Vejvæsen
3 Hvis der er angivet "Ja", så er der planlagt ændringer for udløbet.
4 Angiver recipientens navn for det regnbetingede udløb. Er identisk med oplandsskemaets kolonne 18.
5

Angiver for fælleskloak om afløbet fra bygværket er koblet med et nedstrøms bygværk ved angivelse af dette bygværks nummer.
6 Oplandsnummer som også fremgår af spildevandskort. Er identisk med oplandsskemaets kolonne 1. Hvis der er flere oplande til samme udløb, er der angivet en * i kolonne 1.
7

Typen af det regnbetingede udløb.

Fælleskloak:

OV: Aflastning fra overløbsbygværk uden bassin

OS: Aflastning fra bassin

OB: Kombibassin med spare- og recipientbassin

Separatkloak:

SE: Regnvandsudløb uden bassin

SEF: Regnvandsudløb uden bassin men med sand- og oliefang

SF : Regnvandsudløb fra bassin uden rensning

SFR: Regnvandsudløb fra bassin med rensning
8

Angiver oplandets befæstede areal. Er identisk med oplandsskemaets kolonne 8. Det kan bestå af summen af flere oplande.
9

Angiver den maksimale vandføring i l/sek. under regn i udløbet til recipienten.

Tallene repræsenterer en 1-års hændelse (n = 1). For udløb af typen "SE" og "SOF" fra separatkloak er der anvendt regnintensiteter fra landsregnrækken for n = 1 afhængig af afløbstiden.

Denne er vurderet i de enkelte oplande og er som minimum sat til 10 minutter. For udløb af typen "RB" eller "RBR" fra separatkloak, er det angivne tal afløbsvandføringen fra bassinet, uanset at bassinet overbelastes oftere end 1 gang om året.

For udløb der modtager aflastning fra fælleskloakkens overløbsbygværker "OV" eller forsinkelsesbassin "FB" (fælleskloak) er anført 1-års hændelsen baseret på de udførte MouseSamba beregninger. For udløb af typen "KB" fra fælleskloakken er den angivne værdi afløbsvandføringen fra recipientbassinet.

For alle (nye) bassiner i plan gælder, at muligheden for gradueret afløb er indregnet og tallet viser den gennemsnitlige afløbsvandføring ud fra 1 l/sek/ha. Dette gælder ikke for alle de øvrige bassiner.
10

Angiver afløbsvandføringen: For nye bassiner på separatkloakken af typen RBR gælder, at muligheden for gradueret afløb er indregnet og tallet viser den gennemsnitlige afløbsvandføring ud fra 1l/sek/ha. Dette gælder ikke for alle de øvrige bassiner.

For udløb af typen "SE" og "SOF" er det ikke relevant at angive en værdi.

For overløbsbygværker "OV", forsinkelsesbassin "FB" og kombibassin "KB" på fælleskloakken angiver tallet den vandføring, som den nedstrøms kloak modtager under regn, når der aflastes.
11

Her er anført volumen af et eventuelt bassin, som er placeret i forbindelse med udløbet. Hvis der er bassiner i oplandet, kan de ikke have nødoverløb. Volumenet kan angives i bemærkningsfeltet.

For udløb af typen "KB" er angivet det samlede volumen af spare- og recipientbassin. Bassiner i plan er dimensioneret efter de retningslinjer, som er angivet i spildevandsplanen.
12

Angiver følgende styrings- eller renseforanstaltninger før udløb/aflastning:

a Afspærringsanordning på udløb - Separatkloak

b Bundfældning i bassin - Fælles- og separatkloak

c Bøjelig overløbskant - Fælleskloak

d Dykket afløb fra bassin - Separatkloak

e Oliefang (ikke udskiller) - Separatkloak

f Olieudskiller (lameltype eller lignende) - Separatkloak

g Registrering/måling - Fælles- og separatkloak

h Rist - mekanisk - Fælleskloak

i Rist - stationær - Fælleskloak

j Rist - tromlesi - Fælleskloak

k Sandfang - Separatkloak

l Skumbræt (-kant) - Fælleskloak

m Styring af afløbsvandføring - Fælleskloak
13 Her er anført det gennemsnitlige antal aflastninger pr. år. For bassiner på separatkloak "RB" eller "RBR" er antal aflastninger vurderet ud fra kurverne i bilag 21 i Spildevandskomiteens Skrift nr. 16. "Bestemmelse af regnrækker". For overløbsbygværker "OV" og fællesbassiner "FB" er anført resultatet af de udførte simplificerede MouseSamba beregninger
14

Angiver den totale årlige vandmængde udledt gennem udløbet i m³/år.

For udløb på separatkloakken er den årlige regnvandsmængde (hændelser større end eller lig med 0,6 mm) fastsat til 4.800 m³/bef. ha, som er inkl. korrektion med reduktionsfaktor.

Kolonnen udregnes for regnvandsudløb som 4.800 m³/bef. ha x befæstet areal.

For fælleskloak er der benyttet følgende: 

  • I gamle Herning Kommune: Resultatet fra en detaljeret beregning med regndata for 2007 
  • I øvrige oplande: En simplificeret beregning med MouseSamba med reduktionsfaktor 0,8 samt den historiske regnserie fra Herning Renseanlæg. Oplysninger omkring bassiner og afløbsvandføringer er af varierende kvalitet.
15-17

Angiver de årligt udledte stofmængder i kg COD/år, kg N/år og kg P/år. Stofindholdet er fastsat med baggrund i "Mølleå-undersøgelserne" og andre danske undersøgelser. For regnvand er anvendt følgende stofindhold i [mg/l] = [g/m³]:

Separatkloak: 50 COD - 2 N -  0,5 P

Fælleskloak: 120 COD - 10 N - 2,5 P

Mængderne for separatkloak er beregnet som kolonne 14 x stofindholdet / 1.000. Hvis udløbstypen er en rensedam "RBR" er tallet desuden reduceret med rensegraden for denne. Rensegraden er 60 % for P og COD, mens den er 20 % for N. For udløb fra fælleskloak er anført resultatet af en MouseSamba beregning. Hvis udløbstypen er kombibassin "KB" er stofmængderne reduceret med rensegraden. Denne er som standard sat til 40 %.
18 Eventuelle bemærkninger til oplandet.

 

Indledning

I skemaerne beskrives de eksisterende og fremtidige forhold med hensyn til arealer, personækvivalentbelastning (p.e.), kloakeringsforhold, spildevands-og stofmængder, renseforanstaltninger samt de vand- og stofmængder, der beregningsmæssigt udledes til de enkelte recipienter. Skemaerne dækker status og plan.

I status er anført et "Ja" ud for de oplande/renseanlæg/udløb, der ændres i planperioden. Under plan er alene medtaget de forhold som ændres i forhold til status. Følgende skemaer udgør status- og planopgørelsen:

Renseanlægsskema:

Redegørelse for anlægstype, ejerforhold, kapacitet og belastning med hensyn til vand- og stofmængder.

 
Nummer Forklaring
1 Anlægsnummer i programmet OPUS
2 Anlæggets navn.
3 Hvis der er angivet "Ja", så er der planlagt ændringer for udløbet
4

Angiver anlæggets type, hvor de enkelte bogstaver har følgende betydning:

M: Mekanisk rensning (rist, sandfang, bundfældning).

B: Biologisk rensning (biologisk omsætning af organisk stof).

N: Nitrifikation (biologisk omsætning af ammonium til nitrat).

D: Denitrifikation (biologisk omsætning af nitrat til nitrogen(gas)).

K: Kemisk rensning (fosforfjernelse ved kemikalietilsætning).

L: Lagune (efterpolering af renset spildevand inden udledning).

RZ: Rodzone anlæg
5

Angiver renseanlæggets ejerforhold:

K: Kommunal - tilhørende Herning Vand A/S

P: Privat (andet ejerforhold end kloakforsyningen)
6 Angiver den kapacitet anlægget er dimensioneret for i personækvivalenter (p.e.).
7

Angiver den kapacitet anlægget er dimensioneret for under tørvejr i l/sek.
8

Angiver den kapacitet anlægget er dimensioneret for under regnvejr i l/sek.
9

Angiver de byer som er tilsluttet anlægget.
10

Angiver anlæggets belastning i personækvivalenter (p.e.), som er summen af kolonne 11 i de relevante oplandsskemaer.
11

Angiver anlæggets belastning med spildevand i l/sek., som er summen af kolonne 12 i de relevante oplandsskemaer.
12

Angiver anlæggets belastning med uvedkommende vand i l/sek., som er summen af kolonne 13 i de relevante oplandsskemaer.
13-14 Angiver summen af kolonne 11 og 12 i henholdsvis l/sek. og m³/år.
15-17

Angiver den årlige stofmængde af COD, N og P (målt som tørvejrsmængde) i tilløbet til anlægget. Oplandets koncentration af stoffer er vist i efterfølgende tabel i mg/l samt Miljøstyrelsens definition af spildevandets indhold af COD, N og P fra én person (=1 p.e.):

COD: Spildevand (900), Overvand (120) Definition af Ep.e.(21,6 kg BI5/år - 43,2kg COD/år)

N: Spildevand (90), Overvand (10) Definition af Ep.e.(4,4,6 kg/år)

P: Spildevand (20), Overvand (2,5) Definition af Ep.e.(1,0 kg/år)

Tal for kolonnen med spildevand er beregnet efter Miljøstyrelsens definition på stofindhold i 1 p.e. (personækvivalent) og et årligt vandforbrug på 130 l/p.e/døgn.

Spildevand fra bolig og erhverv forudsættes at have samme stofindhold. Det uvedkommende vand antages at have et stofindhold på 0 for alle stoffer.
18

Mængden af tag- og overfladevand fra fælleskloakken der tilledes anlægget. Mængden er fra en MouseSamba beregning..
19-21 Angiver den årlige stofmængde af COD, total kvælstof og total fosfor, som afledes fra fælleskloakken til renseanlægget under regn. Tallene er beregnet ud fra kolonne 18 multipliceret med stofkoncentrationerne for "Overvand" nævnt under beskrivelsen for kolonne 15-17.
Giv os din feedback

Hvad synes du om siden?