Spildevand i det åbne land - status og planer

Her kan du læse om spildevandsrensning i det åbne land, der ligger udenfor kloakerede oplande.

Spildevand i det åbne land beskriver status og planer for afledning af spildevand fra ejendomme der er beliggende uden for kloakerede oplande. 

 

Knap ca. 4.700 ejendomme i Herning Kommune er ikke er tilsluttet kloak.

 

I Regionplan 2005 var udpeget 33 oplande til vandløb og søer, hvor målsætningen ikke var opfyldt på grund af udledningen af spildevand fra ejendomme i det åbne land. I de berørte oplande var der ca. 175 ejendomme, som faktisk påvirkede recipienterne. Disse ejendomme har gennemført forbedret rensning af spildevandet.

Herning Kommune har, på baggrund af egne undersøgelser, vurderet, at nogle vandløbsoplande ikke var påvirket af husspildevand. Det drejer sig om Mølbæk og Tilløb til Røjkær Bæk.

Der har desuden været fejl i Regionplan 2005, idet der var angivet forkerte årsager til, at målsætningerne ikke var opfyldte for hhv. Rødding Å, Rødding Grøft og Sønderbæk (Vildbjerg) med tilløb. Der er derfor ikke givet påbud til ejendomme i disse oplande.

Der vil blive udarbejdet tillæg til denne spildevandsplan, hvis der i vandområdeplanerne senere udpeges oplande til forbedret spildevandsrensning. I vandplan 2009-2015 for Ringkøbing Fjord, er oplandet til Svanholm Sø udpeget til, at der skal ske en indsats til fjernelse af fosfor. Det skal ske ved forbedret rensning af husspildevand. 

I Vandplan 2009-2015 for Ringkøbing Fjord er oplandet til Svanholm Sø udpeget til, at der skal ske en indsats til fjernelse af fosfor. Det skal ske ved forbedret rensning af husspildevand.


I spildevandsbekendtgørelsen er der fastsat fire renseklasser med tilhørende krav til reduktion af organisk stof, fosfor og ammoniak/ammonium i det åbne land:

Renseklasser
Rense-
klasse
Organisk stof (BI5)

Total
Fosfor

Ammonium/
ammoniak

Anvendes ved recipienter:
SOP 95 % 90 % 90 % Hvor der nedstrøms er både vandløb og søer, og hvor målsætningen ikke er opfyldt pga. spildevand fra ejendomme i det åbne land.
SO 95 % Ingen 90 % Hvor der nedstrøms er vandløb, og hvor målsætningen ikke er opfyldt pga. spildevand fra ejendomme i det åbne land.
OP 90 % 90 % Ingen Hvor der nedstrøms er søer, og hvor målsætningen ikke er opfyldt pga. spildevand fra ejendomme i det åbne land.
O 90 % Ingen Ingen Denne kan som minimum anvendes i forbindelse med de øvrige ejendommes spildevandsanlæg.

SOP:  Skærpet krav til reduktion af organisk stof og fosfor + krav til
         ammoniakreduktion gennem nitrifikation

SO:    Skærpet krav til reduktion af organisk stof + krav til
          ammoniakreduktion gennem nitrifikation

OP:    Reduktion af organisk stof og fosfor

O:      Reduktion af organisk stof

I efterfølgende tabel er angivet en oversigt over hvilke anlægstyper, der opfylder de pågældende renseklasser.

Anlægstyper og renseklasser
Anlægstype Renseklasse
Pilerenseanlæg uden afløb/nedsivning Alle klasser
Nedsivningsanlæg Alle klasser
Samletank Alle klasser
Typegodkendt minirenseanlæg Afhænger af typegodkendelse
Biologisk sandfilteranlæg SO og O
Beplantet filteranlæg SO og O
Rodzoneanlæg O

Etablering af de fleste anlæg forudsætter, at der er en velfungerende bundfældningstank. Bundfældningstanken skal overholde flere krav til funktion, indretning og størrelse. Krav til bundfældningstanke findes i Bekendtgørelse om spildevandstilladelser m.v. efter miljøbeskyttelseslovens kapitel 3 og 4.  

Nedsivningsanlæg kan etableres hvis jordbunden er egnet og der ikke er risiko for forurening af vandforsyninger eller grundvand som er planlagt anvendt til drikkevand.

Samletank er kun egnet ved små mængder spildevand f.eks. fra sommerhuse eller spejderhytter.

Nærmere beskrivelse af renseanlægstyperne kan ses på Herning Kommunes hjemmeside.

 

 


I første vandplanperiode skal der fjernes 20 kg fosfor pr. år fra spredt bebyggelse i oplandet til Svanholm Sø.

Kommunen vil i planperioden undersøge, hvilke ejendomme der har udledning af spildevand til oplandet til Svanholm Sø. Ejendomme med udledning til oplandet må forvente påbud om forbedret rensning af spildevand.

Derudover vil Herning Kommune fortsat tilskynde grundejere til at ændre gamle udløb og gamle nedsivningsanlæg til nye godkendte renseløsninger.

Udgifter

Erfaringer fra tidligere indsats har vist, at hovedparten af grundejerne selv ønsker at etablere forbedret rensning og dermed ikke ønsker tilslutning eller medlemskab af Herning Vand A/S. Derfor forventes der ikke udgifter for spildevandsselskabet.


I tabellen nedenfor vises fordelingen af afløbsforhold for ejendomme, der primo 2015 ikke er tilsluttet offentlig kloak. Tabellen er baseret på et dataudtræk fra kommunens BBR oplysninger (Bygnings- og BoligRegister). Oplysninger i BBR stammer i en vis udstrækning fra grundejernes egen indberetning. Det er kommunens erfaring, at der kan være fejl i indberetningerne. 

Fordeling af ejendommes afløbsforhold
Afløbsforhold Antal %
Afledning til tæt samletank 94 2,0
Nedsivning i sivedræn 1454 31
Ældre nedsivningsanlæg/sivebrønd 1145 24
Afledning til sø/vandløb/markdræn 1114 24
Afledning til sø/vandløb/markdræn renseklasse O 12 0,3
Afledning til sø/vandløb/markdræn renseklasse SO 43 0,9
Afledning til sø/vandløb/markdræn renseklasse SOP 8 0,2
Pileanlæg/beplantet filteranlæg 7 0,1
Udledning på jordoverfladen 44 1,7
Blandet afløbsforhold på ejendom 80 0,9
Anden type afløb 566 12
Intet afløb 118 2,5
Ejendomme i alt 4685 100

"Anden type afløb" kan f.eks. være ældre registreringer af udløb på jordoverfladen, afløb til markdræn eller ukendt afløb.

I vandplanerne forudsættes det, at tidligere indsatser i henhold til Regionplanen er gennemført (baseline). Hvis kommunen konstaterer nye udledninger i disse oplande, vil der også her blive givet påbud om forbedret rensning af husspildevand - se kort med spildevandsrensning i det åbne land.


Forbedret rensning i opland til Svanholm Sø

Ejendomme som har udledning af husspildevand direkte eller indirekte til Svanholm Sø, vi få påbud om forbedret rensning af husspildevand. Der skal ske rensning til renseklasse SOP. Ejendomme med f.eks. velfungerende nedsivningsanlæg eller samletank vil ikke blive berørt.

Forudsætninger for meddelelse af påbud

Forudsætningen for at kommunen meddeler påbud er, at en ejendoms eksisterende spildevandsanlæg ikke fungerer miljømæssigt forsvarligt. Når der gives påbud om forbedret spildevandsrensning, er der 3 dokumentationskrav, der skal være opfyldt.

  1.  Ejendommens afløbsforhold og udledningssted skal være fastlagt.
  2. Ejendommens udledning skal bidrage til forurening af den recipient, hvortil der udledes. Ejendommens udledning skal bidrage til faktisk forurening af en nedstrøms liggende recipient. Det er ikke afgørende, om den enkelte ejendoms bidrag til forureningen af det pågældende vandløb eller sø er stort eller lille, da ingen ejendom har en ret til at forurene i et eller andet omfang. Modtageren af påbuddet kan således ikke stille krav om, at ejendommens bidrag til forurening er dokumenteret gennem konkrete målinger eller analyser.
  3. Recipienten der udledes til, skal dokumenteret være forurenet med spildevand i et omfang, der gør, at den vedtagne målsætning for recipienten ikke er opfyldt.

For at opfylde punkt 1 og 2 gennemfører kommunen en registreringsfase. Her bliver der blandt andet lavet en tilretning af områdegrænserne ud fra kortlægning af drænledninger og afløb. Tilretningen af områdegrænserne har især betydning for ejendomme, der ligger tæt på vandskel, og som i dag har afledning til drænledninger. I nogle tilfælde fører drænledningerne spildevandsafledningen på tværs af vandskel. Det medfører, at de pågældende ejendomme får det rensekrav, der er relateret til den recipient, hvortil spildevandsafledningen sker. 

Tidsplan for forbedret rensning

Ifølge Vandplan 2009-2015 for Ringkøbing Fjord skal der i planperioden fjernes 20 kg fosfor pr. år fra spredt bebyggelse og 1 kg pr. år fra landbrug i oplandet til Svanholm Sø. Herning Kommune vil hurtigst muligt gennemføre undersøgelse af, hvilke ejendomme der har udledning af spildevand i oplandet. Ejendomme med udledning vil derefter få påbud om forbedret spildevandsrensning. Indsatsen forventes gennemført medio 2017.

Når du i det åbne land får et påbud om forbedret spildevandsrensning, vi du få en frist på 14 måneder til at opfylde påbuddet.

kort er vist oplande til vandløb hvor Renseklasse SO var fastsat i den tidligere spildevandsplan. Renseklasse SO gælder fortsat i disse oplande.

Grundejeres muligheder

Ved påbud om forbedret rensning skal kommunen give et tilbud om kontraktligt medlemskab af kloakforsyningen (Herning Vand A/S). Ejeren har 3 muligheder: 

1. Tilbuddet modtages

Hvis ejeren vælger at modtage tilbuddet om kontraktligt medlemskab vil Herning Vand A/S stå for rensning af spildevandet. Tilbuddet skal accepteres senest 3 måneder efter modtagelsen af tilbuddet. Herning Vand A/S etablerer en renseløsning efter nærmere vurdering af mulighederne på ejendommen. Ejeren skal betale normalt tilslutningsbidrag, som forfalder til betaling når kontrakten indgås. Desuden skal der betales vandafledningsbidrag, som opkræves fra anlægget tages i brug. Tilbuddet gælder ikke sommerhuse og erhvervsejendomme.

2. Tilbuddet modtages ikke

Hvis ejeren selv ønsker at forbedre rensningen af spildevandet fra ejendommen, skal ejeren selv afholde alle udgifter til dette. Der skal betales statslig spildevandsafgift, hvor takster afhænger af rensetype. Herning Kommune kan oplyse nærmere om disse.

 3. Tilbuddet modtages, men med en anden løsning

Ejeren ønsker at blive medlem af Herning Vand A/S, men ønsker en anden løsning end Herning Vand A/S ville etablere. Tilbuddet skal accepteres senest 3 måneder efter modtagelsen af tilbuddet. Hvis den alternative løsning opfylder det påbudte renseniveau, skal Herning Vand A/S acceptere denne. Hvis løsningen er dyrere end den tilbudte løsning, skal ejeren afholde meromkostningerne. Der skal der betales vandafledningsbidrag, som opkræves fra anlægget tages i brug. Tilbuddet gælder ikke sommerhuse og erhvervsejendomme.

Medlemskab af kloakforsyningen betyder, at Herning Vand A/S etablerer renseløsningen, men ikke bundfældningstank og ledninger frem til renseløsningen.

Hvis et påbud om forbedret rensning ikke opfyldes, er der tale om et ulovligt forhold. Kommunen vil indskærpe for ejeren, at det ulovlige forhold skal standses inden en anført frist. Hvis kommunens indskærpelse ikke fører til, at forholdet bringes i orden, kan kommunen melde ejeren til politiet.

Grundejere med en husstandsindkomst under en vis grænse, kan søge om forlænget frist og en afdragsordning med Herning Vand A/S. Der vil blive gjort opmærksom på muligheden ved varsling af påbud.


Spildevand i det åbne land - Vråvej

Kontaktinfo

Lucia Aagaard
Miljømedarbejder
Tlf.: 96288047
Send e-mail til lucia.aagaard@herning.dk

 

Brug altid en sikker mail, hvis din besked indeholder personlige eller følsomme oplysninger.