Hvad er en spildevandsplan?

Her kan du læse om, hvad en spildevandsplan er samt finde forklaringer til skemaer i planen samt de mest benyttede tekniske ord.

Herning kommunes spildevandsplan 2016-2025 er en plan for afledning, nedsivning og rensning af spildevand i kommunen i de næste 10 år. Spildevandsplaner er medvirkende til at sikre, at spildevand i kommunen nu og fremover håndteres sundhedsmæssigt og miljømæssigt forsvarligt.

Spildevandsplan 2016-2025 er udarbejdet i samarbejde med Herning Vand A/S, som ejer og driver de offentlige spildevandsanlæg.

Spildevandplanen er bindende for Herning kommune, som derfor skal virke for at gennemføre de planlagte anlæg og aktiviteter eller ændre i planen, hvis der er behov for det.

Den overordnede strategi for spildevandsplanen er, at spildevandsrensningen over tid samles på få, større renseanlæg; mens regnvandshåndteringen decentraliseres og regnvandet afledes lokalt til vandløb eller nedsives i jorden.

Spildevandsplanen er ikke umiddelbart bindende for kommunens borgere. Først når de enkelte dele af planerne skal realiseres, vil der bliver stillet krav til de berørte grundejere. Dette kan eksempelvis være påbud om at separere kloakken på egen grund.

Spildevandsplan 2016-2025 består af en kortdel og en tekstdel.

I kortdelen ses status og planer for spildevandsanlæg og kloakering mv. i alle byområder og i det åbne land. I tekstdelen beskrives kommunens strategi og den administration der er knyttet til planens realisering, ligesom der er redegjort for de hensyn der ligger til grund for planens tilblivelse og udformning. 


Afløbskoefficient

Afløbskoefficienten er et udtryk for hvor meget regnvand, der bliver ført til regnvandssystemet. En afløbskoefficient på for eksempel 0,30 svarer til, at makimalt 30% af regnvandet fra et område ledes til regnvandskloak.

Afløbssystem

Kloakledninger med tilhørende pumpestationer og anlæg til transport af spildevand/regnvand til renseanlæg, regnvandsbassin osv.

A-ledninger

Ledninger placeret ved eller i forbindelse med vigtig infrastruktur.

BBR

Bygnings- og BoligRegisteret - et landsdækkende register med ejendomsdata.

Befæstede arealer 

Arealer med belægning, hvor regnen ikke kan trænge igennem (f.eks. asfalteret vejbelægning, tage osv.).

Befæstelsesgrad

Andel af det samlede kloakopland, som består af befæstede arealer.

Fælleskloak 

Kloaksystem, hvor både regnvand og spildevand løber i samme ledning.

Fællesopland

Kloakopland, hvor der er fælleskloak, dvs. spildevand og regnvand løber i den samme ledning.

Gentagelsesperiode 

Angiver hvor ofte en given hændelse foregår.

Hot spots

Ledninger der, pga. ringe tilstand, har stor risiko for nedbrud.

Hovedledning

Kloakledning, der modtager spildevand/regnvand fra mindre ledninger og transporterer vandet til renseanlæg/regnvandsbassin.

Indvindingsområde

Et område hvorfra f.eks. grundvand pumpes op til drikkevand.

IVO 

Indvindingsoplande til almene vandværker.

Kloakopland

Et afgrænset område, som har fælles regler for kloaksystem og afløbskoefficient.

Kloaksystem

Kloakledninger med tilhørende pumpestationer og anlæg til transport af spildevand/regnvand til renseanlæg, regnvandsbassin osv.

Koblet regn

Regnhændelser, der kommer tæt på hinanden, og som betyder, at regnvandsbassinner typisk ikke kan nå at blive tømt for vand inden den næste regnhændelse kommer.

LAR 

En forkortelse for Lokal Afledning/anvendelse af Regnvand. Betyder at regnvand håndteres lokalt i et opland, f.eks. ved nedsivning i faskiner, regnbede eller andet.

MIKE URBAN

Et GIS-baseret softwaresystem til databehandling og modellering af afløbssystemer, overfladeafstrømning, strømninger osv.

NFI

Nitratfølsomme indvindingsområder

OD 

Områder Områder med drikkevandsinteresse

Olieudskiller

Anlæg til fjernelse af olie fra spildevand/regnvand.

OSD områder 

Områder med særlige drikkevandsinteresse

Overløbsbygværk

Et bygværk hvor igennem en blanding af spildevand og regnvand ledes direkte til recipient uden at have passeret renseanlægget. Anvendes hvis det regner så meget, at rørledningerne ikke har kapacitet til at lede alt vandet til renseanlægget.

PE 

personækvivalent personækvivalent PE - 1 personækvivalent er udtryk for hvor meget en person i gennemsnit belaster afløbssystemet med. 1 PE svarer til 21,9 kg organisk stof/år (målt som det biokemiske iltforbrug -BI5), 4,4 kg total kvælstof/år eller 1,0 kg total fosfor/år.

Pumpestation 

Et pumpeanlæg, der kan være placeret på spildevandsledninger, så det er muligt at pumpe vandet videre, hvis det ikke kan løbe selv (f.eks. op ad bakke).

Recipient

En fælles betegnelse for modtageren af vandet. Det kan være en bæk, å, sø, fjord eller hav.

Regnvandsbassin

Et bassin, hvor regnvand ledes til inden det udledes til recipient (vandløb/sø osv). Her neddroslet og renses vandet så det ikke ødelægger og forurener recipienten.

SAMBA

Et program brugt til beregninger på overløbsbygværkerne før Mike Urban.

Samletank 

Tæt beholder, der enten er typegodkendt eller kan godkendes til opbevaring af spildevand m.v. Samletanke anvendes hvor der ikke er kloakeret eller spildevand ikke kan nedsives.

Sandfang 

En del af et spildevandsanlæg, der er beregnet til at frasortere sand og lign. partikler inden spildevandet ledes videre.

Semiseparering

Et kloaksystem, hvor kun en del af ledningerne er opdelt i særskilte ledninger for spildevand og regnvand.

Separatkloak 

Kloaksystem, hvor regnvand og spildevand løber i hver sin ledning.

Separatopland

Kloakopland, hvor der er separatkloak, dvs. spildevand og regnvand løber i hver sin ledning. Regnvandet afledes på én af disse 3 måder:

  • alt regnvand udledes til vandløb
  • alt regnvand nedsives lokalt
  • regnvand fra hustage nedsives og regnvand fra veje udledes til vandløb

Serviceniveau

En beskrivelse af hvor ofte der skal accepteres overløb af spildevand/regnvand fra kloaksystemet.

Skelbrønd

En skelbrønd er en mindre brønd, med rense - og inspektionsmulighed, som ligger tæt på skel til den enkelte ejendom.

Sparebassin 

Et lukket bassin til forsinkelse af spildevand/regnvand. Fra sparebassinet ledes vandet til renseanlægget.

Spildevandslaug

Hvis en gruppe borgere (bolig - og grundejere) i fællesskab skal varetage etablering, drift og vedligeholdelse af et spildevandsanlæg, skal der oprettes et spildevandslaug med tinglyste vedtægter.

Stikledning

En stikledning fører afløbsvand fra afløbsinstallationen (f.eks. en ejendom) til hovedafløbs - systemet. Kan være offentlig eller privat.

Tilslutningstilladelse

Tilladelse til at tilslutte spildevand til forsyningsselskabets spildevandsledning eller regnvandsledning.

Transportanlæg

Ledningsstrækninger mellem renseanlæg/ pumpestationer

Trykledning

En kloakledning, hvor spildevand ledes ved hjælp af tryk.

Udledningstilladelse

Tilladelse til udledning af spildevand til recipient (vandløb, sø osv.)


Indledning

I skemaerne beskrives de eksisterende og fremtidige forhold med hensyn til arealer, personækvivalentbelastning (p.e.), kloakeringsforhold, spildevandsog stofmængder, renseforanstaltninger samt de vand- og stofmængder, der beregningsmæssigt udledes til de enkelte recipienter. Skemaerne dækker status og plan.

I status er anført et "Ja" ud for de oplande/renseanlæg/udløb, der ændres i planperioden. Under plan er alene medtaget de forhold som ændres i forhold til status. Følgende skemaer udgør status- og planopgørelsen:

Oplandsskema:

En opgørelse over kloakoplandene med angivelse af areal, kloakeringsforhold, p.e. belastning fra bolig og erhverv samt oplysning om regnbetingede udløb. Der er et skema for hver by.

Udløbsskema:

Angiver recipienterne og udløbene hertil, de maksimale tørvejrs- og regnvandsmængder, årlige vand- og stofmængder samt renseforanstaltninger og bassiner. Der er et skema for hver by.

Renseanlægsskema:

Redegørelse for anlægstype, ejerforhold, kapacitet og belastning med hensyn til vand- og stofmængder.

Forklaring for oplandsskema

Oplandsskema
Nummer Forklaring
1 Oplandsnummer som også fremgår af spildevandskort. Byerne er anført på hvert sit skema. For de separatkloakerede oplande anvendes oplandsgrænser og numre for regnvandsledningerne.
2 Ejerforhold. K: Kommunal P: Privat S: Stat V: Vejvæsen
3 Hvis der er angivet "Ja", så er der planlagt ændringer for oplandet.
4 Oplandsnummer, som også fremgår af spildevandskort.
5

Angiver oplandets kloaktype, som kan være:

F: Fælleskloak

S: Separatkloak

S-T: Separatkloak med nedsivning af tagvand. Vejvand til recipient

S-N: Separatkloak med nedsivning af tag- og vejvand

O-T: Overfladeafvanding (vejafvanding)

6 Angiver oplandets areal.
7

Angiver oplandets afløbskoefficient, som er et tal mellem 0 og 1. Status for afløbskoefficienten er fastlagt ud fra følgende: 

  • Opmåling af det befæstede areal (kloakfornyelsesplaner)
  • Overførsel fra tidligere spildevandsplaner 
  • Skønnet

For planlagte kloakoplande er afløbskoefficienten sat til:

  • 10 % for boligområder med nedsivning af tagvand 
  • 45 % for boligområder 
  • 60 % for virksomheder, institutioner m.v.

Afløbskoefficienten er et udtryk for hvor stor en del af den nedbør, der falder på et givent områder, der afledes til regnvandssystemet.

8

Angiver oplandets befæstede areal = arealet x afkøbskoefficienten = kolonne 6 x 7.

Hvis et opland har tilknyttet enkelt ejendomme med LAR, bliver LAR arealet fra disse enkelt ejendomme fratrukket oplandets samlede befæstede areal.

9 - 11

Angiver oplandets beregningsmæssige spildevandsbelastning i p.e. (personækvivalenter) fra boliger og erhverv.

Antal p.e. for almindeligt spildevand er beregnet efter aktuelt vandforbrug. Hvis ikke vandforbruget er kendt så beregnes p.e. efter antal husnumre i oplandene multipliceret med 2,3. For erhvervsområder er der enkelte steder suppleret med p.e., hvis der er tale om større vandforbrugende virksomheder.

For planlagte oplande er antal p.e. beregnet efter: 

  • 20 p.e. pr. ha. i Herning by 
  • 15 p.e. pr. ha i forstæder til Herning by 
  • 10 p.e. pr. ha i øvrige byer.
12 Angiver den beregnede spildevandsmængde. For boligområder er den beregnet ud fra 120-140 l/pe/døgn. Under erhverv er medtaget større vandforbrugende virksomheder
13 Angiver mængden af uvedkommende vand. Hvis mængden ikke er spe cifikt kendt/oplyst, sættes denne til 100 %. For nye oplande er mængden af uvedkommende vand sat til 25 %.
14 Summen af spildevand og uvedkommende vand = kolonne 12 + 13
15

Numre på renseanlæg, hvor spildevandet tilledes.

01 - Herning Renseanlæg

02 - Sunds Renseanlæg

05 - Vildbjerg Renseanlæg

07 - Abildå Renseanlæg

08 - Sørvad Renseanlæg

09 - Kibæk Renseanlæg

10 - Stakroge Renseanlæg

11 - Skarrild Renseanlæg

12 - Karstoft Renseanlæg

13 - Sønder Felding Renseanlæg

14 - Aulum Renseanlæg

15 - Haderup Renseanlæg

16 - Feldborg Renseanlæg

17 - Hodsager Renseanlæg

18 - Grønbjerg Renseanlæg

Grønbjerg Renseanlæg er beliggende i Ringkøbing-Skjern Kommune.

16

Typen af det regnbetingede udløb.

Fælleskloak:

OV: Aflastning fra overløbsbygværk uden bassin

OS: Aflastning fra sparebassin

OB: Kombibassin med spare- og recipientbassin

Separatkloak:

SE: Regnvandsudløb uden bassin

SEF: Regnvandsudløb uden bassin men med sand- og oliefang

SF : Regnvandsudløb fra bassin uden rensning

SFR: Regnvandsudløb fra bassin med rensning

17 Angiver det udløbsnummer, som er påført spildevandskort. Et opland kan kun have ét udløb, mens der kan være flere oplande til samme udløbsnummer.
18 Navnet på recipienten for det pågældende, regnbetingede udløb.
19 Eventuelle bemærkninger til oplandet.

 

Forklaring for udløbsskema

Udløbsskema
Nummer Forklaring
1 Angiver udløbsnummer, som er påført spildevandskort. Et opland kan kun have ét udløb, mens der kan være flere oplande tilsluttet samme udløb. Hvis der er flere oplande tilsluttet, er der angivet en *. Nummeret er identisk med oplandsskemaets kolonne 17.
2 Ejerforhold. K: Kommunal P: Privat S: Stat V: Vejvæsen
3 Hvis der er angivet "Ja", så er der planlagt ændringer for udløbet.
4 Angiver recipientens navn for det regnbetingede udløb. Er identisk med oplandsskemaets kolonne 18.
5

Angiver for fælleskloak om afløbet fra bygværket er koblet med et nedstrøms bygværk ved angivelse af dette bygværks nummer.

6 Oplandsnummer som også fremgår af spildevandskort. Er identisk med oplandsskemaets kolonne 1. Hvis der er flere oplande til samme udløb, er der angivet en * i kolonne 1.
7

Typen af det regnbetingede udløb.

Fælleskloak:

OV: Aflastning fra overløbsbygværk uden bassin

OS: Aflastning fra bassin

OB: Kombibassin med spare- og recipientbassin

Separatkloak:

SE: Regnvandsudløb uden bassin

SEF: Regnvandsudløb uden bassin men med sand- og oliefang

SF : Regnvandsudløb fra bassin uden rensning

SFR: Regnvandsudløb fra bassin med rensning

8

Angiver oplandets befæstede areal. Er identisk med oplandsskemaets kolonne 8. Det kan bestå af summen af flere oplande.

9

Angiver den maksimale vandføring i l/sek. under regn i udløbet til recipienten.

Tallene repræsenterer en 1-års hændelse (n = 1). For udløb af typen "SE" og "SOF" fra separatkloak er der anvendt regnintensiteter fra landsregnrækken for n = 1 afhængig af afløbstiden.

Denne er vurderet i de enkelte oplande og er som minimum sat til 10 minutter. For udløb af typen "RB" eller "RBR" fra separatkloak, er det angivne tal afløbsvandføringen fra bassinet, uanset at bassinet overbelastes oftere end 1 gang om året.

For udløb der modtager aflastning fra fælleskloakkens overløbsbygværker "OV" eller forsinkelsesbassin "FB" (fælleskloak) er anført 1-års hændelsen baseret på de udførte MouseSamba beregninger. For udløb af typen "KB" fra fælleskloakken er den angivne værdi afløbsvandføringen fra recipientbassinet.

For alle (nye) bassiner i plan gælder, at muligheden for gradueret afløb er indregnet og tallet viser den gennemsnitlige afløbsvandføring ud fra 1 l/sek/ha. Dette gælder ikke for alle de øvrige bassiner.

10

Angiver afløbsvandføringen: For nye bassiner på separatkloakken af typen RBR gælder, at muligheden for gradueret afløb er indregnet og tallet viser den gennemsnitlige afløbsvandføring ud fra 1l/sek/ha. Dette gælder ikke for alle de øvrige bassiner.

For udløb af typen "SE" og "SOF" er det ikke relevant at angive en værdi.

For overløbsbygværker "OV", forsinkelsesbassin "FB" og kombibassin "KB" på fælleskloakken angiver tallet den vandføring, som den nedstrøms kloak modtager under regn, når der aflastes.

11

Her er anført volumen af et eventuelt bassin, som er placeret i forbindelse med udløbet. Hvis der er bassiner i oplandet, kan de ikke have nødoverløb. Volumenet kan angives i bemærkningsfeltet.

For udløb af typen "KB" er angivet det samlede volumen af spare- og recipientbassin. Bassiner i plan er dimensioneret efter de retningslinjer, som er angivet i spildevandsplanen.

12

Angiver følgende styrings- eller renseforanstaltninger før udløb/aflastning:

a Afspærringsanordning på udløb - Separatkloak

b Bundfældning i bassin - Fælles- og separatkloak

c Bøjelig overløbskant - Fælleskloak

d Dykket afløb fra bassin - Separatkloak

e Oliefang (ikke udskiller) - Separatkloak

f Olieudskiller (lameltype eller lignende) - Separatkloak

g Registrering/måling - Fælles- og separatkloak

h Rist - mekanisk - Fælleskloak

i Rist - stationær - Fælleskloak

j Rist - tromlesi - Fælleskloak

k Sandfang - Separatkloak

l Skumbræt (-kant) - Fælleskloak

m Styring af afløbsvandføring - Fælleskloak

13 Her er anført det gennemsnitlige antal aflastninger pr. år. For bassiner på separatkloak "RB" eller "RBR" er antal aflastninger vurderet ud fra kurverne i bilag 21 i Spildevandskomiteens Skrift nr. 16. "Bestemmelse af regnrækker". For overløbsbygværker "OV" og fællesbassiner "FB" er anført resultatet af de udførte simplificerede MouseSamba beregninger
14

Angiver den totale årlige vandmængde udledt gennem udløbet i m³/år.

For udløb på separatkloakken er den årlige regnvandsmængde (hændelser større end eller lig med 0,6 mm) fastsat til 4.800 m³/bef. ha, som er inkl. korrektion med reduktionsfaktor.

Kolonnen udregnes for regnvandsudløb som 4.800 m³/bef. ha x befæstet areal.

For fælleskloak er der benyttet følgende: 

  • I gamle Herning Kommune: Resultatet fra en detaljeret beregning med regndata for 2007 
  • I øvrige oplande: En simplificeret beregning med MouseSamba med reduktionsfaktor 0,8 samt den historiske regnserie fra Herning Renseanlæg. Oplysninger omkring bassiner og afløbsvandføringer er af varierende kvalitet.
15-17

Angiver de årligt udledte stofmængder i kg COD/år, kg N/år og kg P/år. Stofindholdet er fastsat med baggrund i "Mølleå-undersøgelserne" og andre danske undersøgelser. For regnvand er anvendt følgende stofindhold i [mg/l] = [g/m³]:

Separatkloak: 50 COD - 2 N -  0,5 P

Fælleskloak: 120 COD - 10 N - 2,5 P

Mængderne for separatkloak er beregnet som kolonne 14 x stofindholdet / 1.000. Hvis udløbstypen er en rensedam "RBR" er tallet desuden reduceret med rensegraden for denne. Rensegraden er 60 % for P og COD, mens den er 20 % for N. For udløb fra fælleskloak er anført resultatet af en MouseSamba beregning. Hvis udløbstypen er kombibassin "KB" er stofmængderne reduceret med rensegraden. Denne er som standard sat til 40 %.

18 Eventuelle bemærkninger til oplandet.

 

Forklaring for renseanlægsskema

Renseanlægsskema
Nummer Forklaring
1 Anlægsnummer i programmet OPUS
2 Anlæggets navn.
3 Hvis der er angivet "Ja", så er der planlagt ændringer for udløbet
4

Angiver anlæggets type, hvor de enkelte bogstaver har følgende betydning:

M: Mekanisk rensning (rist, sandfang, bundfældning).

B: Biologisk rensning (biologisk omsætning af organisk stof).

N: Nitrifikation (biologisk omsætning af ammonium til nitrat).

D: Denitrifikation (biologisk omsætning af nitrat til nitrogen(gas)).

K: Kemisk rensning (fosforfjernelse ved kemikalietilsætning).

L: Lagune (efterpolering af renset spildevand inden udledning).

RZ: Rodzone anlæg

5

Angiver renseanlæggets ejerforhold:

K: Kommunal - tilhørende Herning Vand A/S

P: Privat (andet ejerforhold end kloakforsyningen)

6 Angiver den kapacitet anlægget er dimensioneret for i personækvivalenter (p.e.).
7

Angiver den kapacitet anlægget er dimensioneret for under tørvejr i l/sek.

8

Angiver den kapacitet anlægget er dimensioneret for under regnvejr i l/sek.

9

Angiver de byer som er tilsluttet anlægget.

10

Angiver anlæggets belastning i personækvivalenter (p.e.), som er summen af kolonne 11 i de relevante oplandsskemaer.

11

Angiver anlæggets belastning med spildevand i l/sek., som er summen af kolonne 12 i de relevante oplandsskemaer.

12

Angiver anlæggets belastning med uvedkommende vand i l/sek., som er summen af kolonne 13 i de relevante oplandsskemaer.

13-14 Angiver summen af kolonne 11 og 12 i henholdsvis l/sek. og m³/år.
15-17

Angiver den årlige stofmængde af COD, N og P (målt som tørvejrsmængde) i tilløbet til anlægget. Oplandets koncentration af stoffer er vist i efterfølgende tabel i mg/l samt Miljøstyrelsens definition af spildevandets indhold af COD, N og P fra én person (=1 p.e.):

COD: Spildevand (900), Overvand (120) Definition af Ep.e.(21,6 kg BI5/år - 43,2kg COD/år)

N: Spildevand (90), Overvand (10) Definition af Ep.e.(4,4,6 kg/år)

P: Spildevand (20), Overvand (2,5) Definition af Ep.e.(1,0 kg/år)

Tal for kolonnen med spildevand er beregnet efter Miljøstyrelsens definition på stofindhold i 1 p.e. (personækvivalent) og et årligt vandforbrug på 130 l/p.e/døgn.

Spildevand fra bolig og erhverv forudsættes at have samme stofindhold. Det uvedkommende vand antages at have et stofindhold på 0 for alle stoffer.

18

Mængden af tag- og overfladevand fra fælleskloakken der tilledes anlægget. Mængden er fra en MouseSamba beregning..

19-21 Angiver den årlige stofmængde af COD, total kvælstof og total fosfor, som afledes fra fælleskloakken til renseanlægget under regn. Tallene er beregnet ud fra kolonne 18 multipliceret med stofkoncentrationerne for "Overvand" nævnt under beskrivelsen for kolonne 15-17.

Dekorativt foto