Regnvandsbassiner

Her kan du læse om fremtidige regnvandsbassiners placering, dimensionering og udformning i Herning Kommune.

Fremtidige regnvandsbassiner placeres, dimensioneres og udformes af i Herning Kommune i samarbejde med Herning Vand A/S med udgangspunkt i følgende:

Ved udarbejdelse af lokalplaner og kommuneplantillæg, skal bassiner til afledning af regnvand fra det lokalplanlagte område, så vidt muligt placeres inden for lokalplanområdet.

I nye områder skal mulighederne for lokal regnvandshåndtering prioriteres og undersøges nærmere før der placeres og dimensioneres bassiner. Nedsivningsundersøgelser gennemføres af Herning Vand A/S i henhold til miljømålet herom.

For at sikre nødvendige tværgående hensyn til natur, vandområder, grundvand, anden fysisk planlægning osv., når bassiner skal placeres, anvendes flowdiagram, når der skal findes plads til nye regnvandsbassiner.

På planens kortbilag ses fremtidige regnvandsbassiner. Det kan ikke udelukkes at ejendomme/matrikler, der ligger tæt på det indtegnede anlæg vil blive berørt af anlægget. Præcisionsniveauet er beskrevet under afsnittet "Spildevandsanlæg på private arealer".


Regnvandsbassinerne bør anlægges med organisk form. Af hensyn til sedimentation og strømningsforhold bør det være ca. 3 gange så langt som det er bredt. Der anlægges i videst mulige omfang todelte bassiner med mellemliggende rør og med et betonsandfang placeret ved det første indløb.

Udløb fra regnvandsbassin til recipient udformes med rørlægning ud af bassinet og kan evt. finde sted via åben grøft ned mod recipienten (f.eks. de sidste 5 m).

I nye lokalplaner, kan der anlægges åbne grøfter til afledning af regnvand som alternativ til rør.

Læs mere om bassiner og afledning af regnvand via åbne grøfter afsnittet  "Regnvand"

Bassiner dimensioneres som udgangspunkt ud fra følgende retningslinjer:

  • Permanente våde volumener på 200-300 m3 pr reduceret oplandsareal.
  • Volumen beregnes ud fra Spildevandskomitéens skrifter.
  • Permanent vanddybde ca. 1 - 1½ meter.
  • Max overløb hvert 5 år i separatkloakerede områder (se afsnit nedenfor om vandbremser). 
  • Udløb fra bassin på max. 1 l/s/ha. Der kan indarbejdes gradueret udløb ved høje vandføringsbelastninger på op til 2 l/s/ha. 
  • Tømmetider for bassin på omkring 2 døgn for at forhindre overløb til recipienterne ved koblede regne. 
  • Der dimensioneres med en klimafaktor på 1,3 ved risiko for oversvømmelse af ejendomme. 
  • Der dimensioneres med en klimafaktor på 1,3 inden for de 17 udpegede risikoområder udvalgt i Herning Kommunes Klimatilpasningsplan, hvis Herning Kommune vurderer at dette er nødvendigt. 

I de tilfælde, hvor det vurderes at åbne udløb fra regnvandsbassinerne ikke er hensigtsmæssige, skal ansøger sikre vandløbet mod erosion på anden vis. Omfanget af sikringen vurderes af Herning Kommune i forbindelse med behandlingen af de enkelte ansøgninger om udledningstilladelse.

Sker der tilbageholdelse af regnvand i oplandet oven for regnvandsbassinet, enten i Herning Vand A/S's regnvandsbassiner eller i tilknytning til den enkelte grundejers/vejejers tilslutning til regnvandssystemet, kan denne tilbageholdelse indgå i fastlæggelse af regnvandsbassinets størrelse, hvis det vurderes, at den har betydning for anlæggets dimensionering. 


Oprensning af bassiner er periodisk nødvendigt fordi der med tiden vil ske ophobning af slam/sedimenteret materiale på bunden.

Regnvandsbassiner udvikler ofte en flora som betyder, at de med tiden bliver omfattede af Naturbeskyttelseslovens § 3. En indretning med forbassin muliggør drift af anlægget under oprensning, idet oprensning kan ske i bassinerne på skift.

Hvis et bassin er omfattet af Naturbeskyttelseslovens § 3, søges om dispensation ved Herning Kommune til oprensning af søerne. 


Den fremtidige udledning fra bassin til recipienter kan gradueres, såfremt en konkret vurdering viser, at recipienten kan tåle dette. I disse tilfælde kan det tillades at udløbsvandføringen øges ved store nedbørshændelser.

Teknisk sker det via en vandbremse, der monteres i bassiners afløb. Formålet er at reducere hyppigheden af overløb og i stedet lede vandet igennem vandbremsen, for på den måde at få forsinket så meget vand som muligt og for at reducere tømmetiden for bassinerne.


Af hensyn til risiko for forurening, må der ikke etableres nye regnvandsbassiner inden for en radius af 300 meter fra en vandværksboring til almen vandforsyning.

I nitratfølsomme indvindingsområder (NFI-områder) må der, som udgangspunkt, heller ikke etableres regnvandsbassiner. I særlige tilfælde kan det dog blive nødvendigt at etablere et bassin. I disse tilfælde skal der ske en høj grad af rensning af vejvandet inden det ledes til bassin. Indretning af bassiner skal følge retningslinjerne vist i skemaet herunder.

 Regnvandsbassiner og grundvandets sårbarhed

300 meter
beskyttelseszone omkring
vandværks-
boringer

NFI

OSD
Områder med særlige
drikkevands-
interesser
og
indvindingsoplande

OD
Områder med
drikkevands-interesser

Nej

Nej

I
    særlige   
  tilfælde 
 (1*, 2)

2

3

*Vil komme an på en konkret vurdering.

1 - Rensning af overfladevand inden udledning til bassin.
2 - Bassin udføres med tæt bund og permanent vandspejl  
3 - Nedsivningsbassin/grøft

I eksisterende bassiner indenfor 300 meter beskyttelseszonen må der, af hensyn til risiko for forurening af vandværks boringer, ikke ske øget tilledning af vejvand. I eksisterende bassiner i NFI-områder, må tilledning af overfladevand som udgangspunkt ikke øges.

I særlige tilfælde kan det dog lade sig gøre, hvis vandet renses inden det når bassinet. Valg af rensemetode beror på en konkret vurdering. 


regnvandsbassiner - sø